Kreativguide: Sådan laver du en god fotobog

Der er flere anledninger til at få lavet en fotobog. Det kan være efter en ferie, det kan være efter et bryllup, en rund fødselsdag eller jubilæum, en særlig tid i sit liv, måske man har startet egen virksomhed og gerne vil forene de visuelle øjeblikke fra start til nu.
Med en fotobog kan man se tilbage på gode minder, og mindes en tid med særlige følelser og oplevelser. Læs med her og find ud af, hvad du bør have med i overvejelserne, når du vil producere en fotobog.

Lav din egen fotobog på denne side.

4 gode overvejelser til produktion af fotobog

Udvælg dine billeder i forvejen
Undgå at miste overblikket, når du går i gang med at udarbejde din fotobog. Udvælg derfor på forhånd et sted mellem 40 til 100 billeder, som du tænker, at du gerne vil have med. Opret en mappe på din computer og flyt billederne derover. Det gør det nemmere, når du skal lege med fotobogens opsætning inde på hjemmesiden.

Vær enkel i dine valg
Det er selvfølgelig en smagssag, om man vil gå all in med design, mønstre og farver, men ved at holde sig enkelt i sine valg, opnår man oftest et pænere resultat, og dine billeder får lov at få den største opmærksomhed. Kig i stedet på valg af papirkvaliteten og den type cover, du ønsker, fotobogen skal have.

Gå ikke ned på kvaliteten
Kvalitet koster, men kan minder gøres op i penge? En ferie, der har været dyr, et bryllup, der har kostet mange penge – så gå heller ikke på kompromis med fotobogens papirkvalitet.
Når det kommer til papirtype, findes der både mat og glossy look. Med den matte opnår man et flot vintageudtryk, hvor man med glossy får nogle billeder i et mere klart udtryk.

Bliv fortrolig med fotobogssoftwaren
Alt efter hvilken side, du vælger at lave din fotobog på, kan det være en rigtig god idé at bruge lidt tid på at sætte sig ind i softwaren, altså lære editoren at kende. Hvordan får man sat billeder og tekst korrekt ind? Hvordan går man løbende ind og ændrer på layoutet osv. Sæt tid af til det og hav tålmodighed. Du vil i det lange løb ende op med en superflot fotobog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *