Uanset hvilken form for effektivt og miljøvenligt varmeanlæg du har i dit hjem, så vil du aldrig kunne udnytte det helt til fulde, hvis ikke du sørger for, at isoleringen af dit hus er i orden. Uden en ordentlig isolering vil varmen hurtigt ryge ud igen, og så kan det være ligegyldigt, hvor effektiv og miljøvenlig dit varmeanlæg ellers er. Det skal nemlig arbejde meget mere, end det egentlig burde, og på den måde sparer du ingenting. Dette kan især være træls, hvis du er den heldige ejer af eksempelvis en varmepumpe. Denne form for varmeanlæg er nemlig yderst miljøvenligt, da det udnytter naturens ressourcer til at opvarme dit hus. På den måde kan du spare rigtig mange penge. Men uden en ordentlig isolering kan du lige så godt have et gas- eller oliefyr, da disse alligevel ikke er miljøvenlige. Ønsker du at lave om på dette, og ønsker du at spare på dine penge? Så følg denne guide til den rigtige isolering.
Isolering med mange funktioner
Man kan isolere på mange forskellige måder og med mange forskellige materialer. Alle former er nogle, der ikke kan ses, da det er bagved dine vægge, under loftet eller imellem etagerne i dit hus. Isoleringen kan også andet end at holde på varmen. Med en god isolering kan man også sørge for, at lyd eller elektricitet ikke bare strømmer ud af huset, og samtidig sørger man også for, at lyden udefra ikke kommer ind i huset. Dette er især smart, hvis man bor i en storby eller tæt på en trafikeret vej.
Indvendig og udvendig isolering
Med en solid ydervæg kan det godt være svært at isolere sit hus udvendig. Derfor kan man i stedet benytte sig af indvendig isolering. På den måde ændrer man ikke på husets facade, og man skaber et varmt og dejligt indeklima. Denne form for isolering sker med isoleringsmåtter, som placeres på gipsplader, der bliver monteret på træ- eller stålskelet. Med udvendig isolering kan du bibeholde dit nuværende rumareal, men husets ydre facade vil blive ændret. Udover isoleringen vil dette også være effektivt mod utætheder. Hertil kan man benytte materialer såsom træ, metal, eternit osv., som kan opbygges med skelet eller med en trykfast isolering. Denne form for isolering er 30 procent mere effektivt end indvendig isolering, men uanset hvad vil der være penge at spare, når du isolerer dit hjem.