Badeværelse

badOfte er badeværelset et ragnarok af forskellige ting, der er nødvendige, men som mangler opbevaringsplads. Med få midler kan badeværelset dog igen blive ryddeligt.

Du tilbringer i gennemsnit tre-fire år af dit liv på badeværelset. Måske er det derfor, at rummet ofte ender med at ligne en slagmark fyldt med vasketøj, sæbeflasker, tandbørster, make-up og barbergrej. Men der er faktisk mange muligheder for at skabe orden i både store og små badeværelser.

Lækre produkter til badeværelset, klik her

For at undgå alt for meget rod er det generelt godt at have et enkelt system, hvor alting har sin faste plads. Så mindsker du risikoen for, at alt ender i et uoverskueligt kaos. En personlig skuffe eller kurv til hvert familiemedlem kan gøre underværker for at holde orden på tingene. 

Sortér tingene

Men også nede i skufferne kan kaos og uorden tage magten, så få dig et praktisk overblik over, hvad dine skabe og skuffer gemmer, ved at sortere dine tinge i små lækre kurve eller beholdere. Eller du kan købe en ramme, som overskueligt deler skuffen op på samme måde som til bestikket i køkkenskuffen.

Tænk utraditionelt

Er dit badeværelse kun nogle få kvadratmeter, mangler der dog ofte plads til skabe og skuffer. Og så må du finde opbevaringsplads på anden vis.

I et meget lille badeværelse må du tænke utraditionelt og udnytte rummet bedst muligt for at skabe plads. En god løsning kan være at sætte hylder op under loftet med kurve og kasser til opbevaring. Holder du så vidt muligt gulvet frit, skaber du ro i rummet.

Du kan også hænge nogle af de ting, der ellers står og fylder, op på væggen. Sæbedispenseren eller toiletspanden kan sagtens sættes elegant op, så pladsen omkring vask og toilet holdes fri, og rummet fremstår større.

badevaerelse

Opbevaring – også i bruseren

I brusekabinen, hvor der også tit er begrænset plads, bør du tage andre midler i brug for at holde rodet ude.

Lækre produkter til badeværelset, klik her

Har du plads, kan en hjørnehylde i rustfrit stål eller krom også være en flot løsning i brusenichen. Køb en god kvalitet, da hylder i plastik ikke holder så længe og hurtigere bliver beskidte. Og så vil du tilbringe endnu flere år i badeværelset alene med rengøringen.

Personlig stil på badeværelset?

Der er utroligt mange ting, at tage stilling til inden et funklende nyt badeværelse kan tages i brug. Hvilke fliser skal du vælge? Skal vasken være integreret? Skal der spots i loftet? Behøver du et væghængt toilet? Afhængigt af dine ønsker, er svarene forskellige, men som i din boligs øvrige rum, er det rart at skabe et personligt udtryk.

Der er ikke én stil, der er mere rigtig end andre. Du skal finde dit eget udtryk, og det er ikke svært, hvis blot du stoler på din personlige smag og følger din intuition. Du kan skabe en personlig stil i et eksisterende badeværelse eller i et helt nyt.

Her er et par vigtige elementer, som kan fremhæve din personlige stil:

–       Farver

–       Materialer

–       Tekstiler som badeforhæng, håndklæder, bademåtte

–       Tilbehør i form af sæbedispenser, affaldsspand, toiletbørste, tandkrus mv.

–       Nips – blomster, lysestager, små figurer mv.

Du skal naturligvis ikke indrette dit badeværelse som din stue, men det giver en helt særlig effekt at placere nips og blomster på et badeværelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *