Gør din seng til soveværelsets modemekka

Når folk skal indrette deres nye lejlighed eller hus, får den som regel hele armen. Det skal jo både være moderne, men også afspejle deres personlige nuancer. Badeværelset får de fedeste klinker, køkkenet får en hypermoderne køkkenø, og stuen bliver den ultimative feng shui-hule. Alle disse rum bliver ofte tilset først i designfasen, da det er disse rum, som gæster kommer til at se mest af. Her ligger soveværelset lidt afsides, fordi det normalt kun er dig selv som bruger tid dér. Dog betyder det ikke nødvendigvis, at soveværelset ikke må få en kærlig hånd med dine kreative strøg. Som soveværelsets centrum kan sengen være en nem måde at peppe soveværelset lidt op på. Det kan f.eks. være ved hjælp af spændende farver af betrækket/puder, komfortabel topmadras eller nye, moderne sengerammer.

3 gode råd til når du skal redesigne soveværelset

Soveværelset i sin grundform giver faktisk meget gode forhold til nemt at kunne designe det efter vilje. Det er et mindre værelse, hvilket gør det mere overskuelig. Desuden er der ikke så mange møbler osv. (ofte blot sengen, skabe og lidt pynt), hvilket gør der er mindre ting at tage hensyn til.

  • Hav din søvn som førsteprioritet. Hvis du har meget naturligt lys, så gør soveværelsets farver mørkere – det kan gøre det lidt svære at sove, hvis værelset er nærmest skinnende af lys.
  • Gør det hyggeligt. Soveværelset er først og fremmest det sted, du tager hen, når du skal sove eller slappe af. De mere prangende og iøjefaldende elementer kan blive inde i stuen eller køkkenet. Når du træder ind i soveværelset, skal øjnene gerne lukkes, og ikke tvinges op pga. vanvittige designvalg.
  • Sengens vinkling mod vinduet er meget individuelt. Nogle elsker, når morgenstrålerne skinner direkte ind mod senge, mens andre helst vil undgå det – vælg det, der passer dig.