Vintermånederne er den perfekte årstid til at eksperimentere med kager og bagværk. Uanset om familien samles foran pejsen eller fjernsynet, når der skal være aftenhygge, er lækkert brød og kage et sikkert hit. Hvis du har børnene med i køkkenet, kan bageriet ovenikøbet være en hyggelig social aktivitet, med et lækkert og smagfuldt resultat. Har du det rigtige udstyr, behøver bageriet hverken at være krævende eller tage lang tid. Her får du nogle gode forslag og idéer til den optimale bageproces.
NB: Har du mod på at kaste dig ud i bageriet, men mangler hjælp til at finansiere en ny røremaskine eller andet bageudstyr, kan du nemt og hurtigt undersøge mulighederne for at tegne et billigt, minilån via Fair-laan.dk her.
De fem bageråd
At bage lækre kager og brød behøver ikke at være en vanskelig opgave. Det vigtigste er, at du er grundig og struktureret gennem hele processen. For et godt resultat kan du f.eks. følge nedenstående råd:
– Opskriften: Benyt altid en god og velafprøvet opskrift. Hvis den er fundet på nettet, så læs kommentarfelterne, og se om andre brugere har gode erfaringer med den. Følg herefter opskriften nøje.
– Udstyr og redskaber: Start med at finde alt udstyr og redskaber, som skal bruges, frem på bordet, så du har det indenfor rækkevidde, når det skal bruges.
– Klargør ingredienserne: Find ligeledes alle ingredienserne frem på forhånd: Vej dem, og gør dem klar inden bagningen påbegyndes.
– Vær opmærksom på temperaturen: Ideelt set bør alle dine ingredienser have cirka samme temperatur, da dette giver det bedste resultat.
– Hav styr på hygiejnen: Husk at køkkenet er en arbejdsplads, og sørg altid for at bord og redskaber er rengjorte. Brug evt. hårnet, så der ikke er et løst hår, der ender i kagedejen.
Find det rigtige udstyr
Du behøver ikke meget udstyr, for at kunne bage de fleste brød og kager, men her kommer lige lidt inspiration til de mest anvendelige, som bør findes i en amatørbagers køkken:
En god skål: En god skål til bagning kan f.eks. være en kraftig melaminskål. Bruger du røremaskine, følger der som regel en udmærket skål med. Er du til brødbagning med håndkraft, kan det anbefales at bruge et dejfad. Dejfadet har en større åbning, og vil ofte være mere rummeligt end en almindelig røreskål. Her er den store åbning smart både når dejen skal æltes, og når den skal hæve. Dejfade findes i mange varianter, bl.a. i plastik, melamin og stentøj. Et pænt dejfad kan også have andre anvendelsesmuligheder, og kan f.eks. bruges som salatskål eller serveringsskål.
Røremaskine: Bager du meget, eller bager du store portioner ad gangen, kan det anbefales at investere i en røremaskine. Røremaskiner fås i mange prisklasser, og kan hjælpe med mange opgaver, herunder at ælte, piske og røre. Når du bruger røremaskine til bagning opnår du ofte et bedre resultat, da især gærdejen nemt bliver glat, ensartet og gennemæltet. En håndmixer med dejkroge kan også bruges som alternativ til en røremaskine.
Silikonemåtte: Det moderne køkken kan med fordel rumme en silikonemåtte. Den gør det nemt både at ælte og forme dej på en rengøringsvenlig måde, og kan desuden ofte anvendes i stedet for bagepapir i ovnen.
Bageforme: Der findes mange forskellige typer bageformer, og hvis du gerne vil have mulighed for at lave de fleste typer brød og kager, bør du som udgangspunkt have en rugbrødsform, en muffinform, en springform/bradepande og en tærteform.
Øvrige køkkenredskaber: Måleredskaber er vigtige, og en nøjagtig køkkenvægt samt et målebæger, er ganske uundværlige i et køkken. Til bagning bør du desuden have en dejskraber, et piskeris og en grydeske. En kagerulle kan også være meget anvendelig. Redskaber i enten melamin eller træ er ofte de rareste at arbejde med.